Akureyri Universitet ny brugerorganisation i WAYF

Islandske Akureyri Universitet (UNAK) er i dag indtrådt i WAYF som brugerorganisation. Hermed har ansatte og studerende ved UNAK nu adgang til at identificere sig som sådanne over for en lang række webtjenester i både WAYF og eduGAIN.

Med Akureyri Universitet har WAYF nu optaget sit tredje islandske medlem — Islands og Reykavíks Universiteter har nemlig allerede været med i nogen tid. Og hermed fortsætter de seneste års trend med voksende tilslutning til WAYF blandt forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele det nordatlantiske område.