Af Mikkel Hald, 15/07/25
Platformen Overton fra Open Policy Ltd er nu tilgængelig i WAYF, pga. eduGAIN. Overton hjælper med at forstå det politiske landskab og med at finde, dokumentere og øge den reelle samfundsmæssige effekt af ens arbejde.
Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner som er tilsluttet WAYF og har licens til Overton, har derfor nu mulighed for at lade deres studerende og ansatte tilgå Overton med deres vante institutionslogin – uden at hver institution skal gennemføre nogen teknisk integration. Hver institution med licens til Overton skal med WAYF heller ikke bruge ressourcer på at vedligeholde nogen særskilt forbindelse til Overton – og alligevel opnår institutionens studerende og ansatte single sign-on i browseren med alle webtjenester som de tilgår via institutionens loginsystem.
Denne enkle mulighed for at tilgå Overton er blevet til igennem det internationale loginsamarbejde eduGAIN — hvor WAYF har åbnet for at brugere med konti ved WAYFs institutioner kan tilgå Overton i vores britiske søsterføderation, UK Access Management Federation for Education and Research. Copenhagen Business School er første institution til at udnytte muligheden for indsatsløs adgang til Overton. Institutioner som ønsker at gøre brug af muligheden, skal blot henvende sig til deres kontakt hos Overton og meddele det (at de ønsker adgang til deres Overton-licens gennem eduGAIN). Mere skal der ikke til.