GitLab for CodeRefinery nu tilgængelig fra eduGAIN

CodeRefinery – et projekt under det nordiske samarbejde NeIC – driver en GitLab-instans til styring af den programkode som projektet afføder. Og nu er CodeRefinerys GitLab blevet tilsluttet WAYF som tjeneste — og herfra udstillet i eduGAIN. Dermed kan projektdeltagere fra nordiske og mange andre lande nu logge ind på projektets GitLab-instans med de brugerkonti som de har ved deres forskningsinstitution.

CodeRefinerys GitLab er en af de første tjenester i WAYF til at udnytte den facilitet i WAYFs nye platform som gør det muligt at genbruge en tjenestes enkle WAYF-integration som integration til udenlandske institutioner i eduGAIN.